Hvilke reklameprodukter interagere kunder mest med?

Reklameartikler er mere end blot praktiske gaver – de er et stærkt værktøj til at skabe varig opmærksomhed, øge genkendeligheden og styrke relationen til dine kunder. Forskning viser, at modtagere ofte bruger reklameprodukter i måneder – og nogle gange år – efter, de har modtaget dem. Det betyder, at ét gennemtænkt produkt kan skabe tusindvis af eksponeringer og interaktioner over tid.

Kend dit kundesegment

Når du vælger reklameprodukter, er det afgørende at tage højde for, hvem der skal modtage dem.

- Unge målgrupper (fx studerende eller Gen Z) reagerer ofte positivt på moderne, interaktive og digitale produkter. Powerbanks, to-go kopper med QR-koder eller gadgets med en teknologisk dimension giver høj interaktion.

- Professionelle målgrupper sætter typisk pris på funktionelle og kvalitetsprægede artikler som kuglepenne, notesbøger eller eksklusive tasker, der kan bruges i hverdagen.

- Bredt publikum til events eller messer kan fanges med simple produkter som slikposer, nøgleringe eller muleposer, der hurtigt skaber opmærksomhed og bred synlighed.

Jo bedre produktet passer til modtagerens livsstil og behov, desto større sandsynlighed er der for, at det bliver brugt – og dermed skaber værdi for dit brand.

Fang kunderne i rette situation

Interaktion afhænger ikke kun af produktet, men også af hvornår og hvor det gives.

- messer og events er små giveaways som kuglepenne, nøgleringe og slik oplagte – de er nemme at tage med og skaber hurtig kontakt.

- Til kunde- eller medarbejdergaver er det værd at vælge produkter, der har længere levetid, som paraplyer, tøj eller tasker. De bruges i det offentlige rum og giver høj synlighed.

- I kampagner rettet mod unge kan interaktive elementer som QR-koder, spil eller limited edition-produkter være med til at fastholde interessen og skabe delinger på sociale medier.

Timing og kontekst kan derfor være lige så afgørende som selve produktet.

Hvad koster et reklameprodukt / stykke merchandise – og hvad får du ud af det?

Når man skal vælge de rigtige reklameprodukter, handler det ikke kun om prisen på varen, men også om hvor meget eksponering og interaktion man får for pengene. Her er nogle af de mest populære produkter, sammenholdt med gennemsnitlige interaktionstal fra studier og en beregning af prisen pr. interaktion.

- Kuglepen (fra 5,95 kr.)
Kuglepenne er blandt de mest klassiske reklameartikler og bruges flittigt i hverdagen. Studier viser, at en reklamepen kan give over 3.000 interaktioner. Det betyder en pris pr. interaktion på cirka 0,002 kr. – altså ekstremt billigt i forhold til eksponering.

- Solbriller (fra 13,95 kr.)
Solbriller er særligt effektive om sommeren, hvor de ofte bruges offentligt. Her kan vi anslå omkring 2.000 interaktioner, hvilket giver en pris pr. interaktion på cirka 0,007 kr.

- Mulepose (fra 20,95 kr.)
Muleposer er populære i bylivet og til indkøb. De genererer omkring 1.940 interaktioner, hvilket giver en pris pr. interaktion på cirka 0,011 kr.

- Drikkedunk (fra 22,95 kr.)
Drikkedunke er både praktiske og synlige i sport og hverdag. Med cirka 3.162 interaktioner giver det en pris pr. interaktion på cirka 0,007 kr.

- Termokrus (fra 34,95 kr.)
Termokrus bruges ofte dagligt, f.eks. på vej til arbejde. Med 3.162 interaktioner lander prisen pr. interaktion på cirka 0,011 kr.

- T-shirt (fra 39,95 kr.)
T-shirts er et af de mest synlige reklameprodukter, da de bruges offentligt. De kan give helt op til 5.000 interaktioner, hvilket svarer til en pris pr. interaktion på cirka 0,008 kr.

- Paraply (fra 74,95 kr.)
Paraplyer har en relativ lang levetid, men bruges ikke dagligt. De giver i gennemsnit omkring 1.300 interaktioner, hvilket giver en pris pr. interaktion på cirka 0,058 kr. – stadig effektivt, men dyrere end andre produkter.

Som tallene viser, er kuglepenne, t-shirts og drikkedunke nogle af de mest omkostningseffektive produkter, når man kigger på pris pr. interaktion. Samtidig har produkter som paraplyer og muleposer en anden styrke: De er meget synlige i bybilledet og kan signalere kvalitet og omtanke.

Hvad udstråler de forskellige produkter?

Reklameartikler sender også et signal om dit brand. Det du giver, siger noget om, hvordan du ønsker at blive opfattet:

Kuglepenne og notesbøger: Udstråler professionalisme og tilgængelighed. Perfekt til B2B og faglige sammenhænge.

Kasketter og tøj: Viser fællesskab og identitet. Bruges ofte i kampagner, hvor du vil skabe tilhørsforhold og synlighed.

Paraplyer og tasker: Associeres med værdi og omtanke – praktiske produkter, der signalerer, at du investerer i modtagerens hverdag.

To-go kopper og drikkeflasker: Udstråler bæredygtighed og livsstil. Perfekt til at ramme en målgruppe, der værdsætter miljø og funktionalitet.

Nøgleringe og slik: Lettilgængelige, sjove og uformelle – gode til at bryde isen og skabe et hurtigt smil.

Med det rette valg kan du dermed ikke bare skabe interaktion, men også præge dit brandimage i den ønskede retning.

Back to blog