Handelsbetingelser

PromoX ApS - Handelsbetingelser

Juridisk navn: PromoX ApS
CVR: 44078805

Adresse: Axel Gruhns Vej 10M, 8270 Højbjerg, Danmark

Generelle Regler

Her er en forenklet version af de nævnte handelsbetingelser - nederst står de samme betingelser udpenslet. Vi handler efter disse betingelser, medmindre vi skriftligt aftaler noget andet. Hvis du har andre vilkår, gælder de kun, hvis vi accepterer dem først.

Bestillinger

  • En ordre er først officiel, når vi accepterer den.
  • Ønsker du at ændre eller annullere din ordre, skal vi skriftligt godkende det.
  • Annullerer eller ændrer du, skal du betale omkostninger og tab vi har – mindst 10% af købsprisen uden moms.
  • Vi kan ændre materiale i et produkt, hvis det stadig opfylder standarden.
  • Ved specialvarer kan vi levere +/- 10% af bestilt antal.
  • For produkter baseret på grafik eller tekst, bestil en prototype for præcision.
  • Vi kan ikke garantere, at alle trykte QR-koder virker, medmindre du tester en prototype.
  • Online Designe-ordrer kan ikke ændres, når de er bekræftet.

Priser

  • Alle priser er uden moms, afgifter, fragt osv.

Betaling

  • Du skal betale forud, medmindre vi aftaler noget andet.
  • Ved for sen betaling opkræver vi renter.
  • Du kan ikke tilbageholde betalinger for andre ordreproblemer.
  • Betalingsmetoder: Bankoverførsel, Dankort, Visa, Paypal og Mastercard.

Ejendomsforbehold

  • Varerne er vores, indtil du har betalt.

Levering

  • Levering er normalt 1 dag. Undtagelser kan forekomme.
  • Vi kan forlænge leveringstid op til 10 dage og informerer dig naturligvis om det, hvis det skulle ske.
  • 14 dages returret (ikke for specialvarer).
  • Standard leveringssted: vores adresse.
  • Produkter laves præcis som ordre angiver.
  • Fejl i leveringsadresse kan medføre ekstra omkostninger.

Design & Beskrivelser

  • Alt designmateriale vi giver dig, er stadig vores.
  • Du må ikke kopiere eller dele vores materiale uden tilladelse.
  • Undersøg designet ved modtagelse
  • Tjek varerne for fejl, så snart du modtager dem.

Reklamation

  • Fortæl os skriftligt om fejl hurtigst muligt, med detaljer om fejlen.
  • Hvis du ikke reklamerer rettidigt, mister du retten til at klage.
  • Ved reklamation: returner ikke varerne uden vores tilladelse.

Ansvar

  • Vi erstatter eller reparerer defekte varer.
  • Vi er ikke ansvarlige for fejl på grund af dine materialer eller specifikationer.
  • Vi garanterer ikke, at vores produkter ikke bryder tredjepartsrettigheder.
  • Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab eller tabt indtjening.

Tvister

  • Enhver tvist løses ved retten i Århus, Danmark.

 

Handelsbetingelser uddybet

1. ANVENDELSE OG GYLDIGHED 

1.1 Enhver leverance sker i henhold til nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale. 

1.2 Købers angivelse af særlige vilkår i udbudsmateriale, ordre m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre PromoX skriftligt har accepteret disse.

2. TILBUD/ORDRE

2.1 Aftale mellem køber og PromoX anses først for indgået ved PromoX' accept af ordren.

2.2 Annullering eller ændring af en ordre kan kun ske med PromoX' skriftlige godkendelse.

2.3 Køber skal erstatte PromoX' omkostninger og tab ved annullering eller ændring, dog minimum et beløb, svarende til 10 % af den aftalte købesum eksklusive moms.

2.4 PromoX er til enhver tid berettiget til at ændre materialevalg til den tilbudte vare, såfremt varen fortsat opfylder sædvanlig standard og særlige specifikationer angivet af køber.

2.5 PromoX er ved fremstilling af andre varer end katalog- og standardvarer berettiget til at levere det aftalte kvantum +/¸ 10%.

2.6 Når et produkt er fremstillet ved hjælp af grafiske filer eller en tekstbeskrivelse er den eneste måde en køber kan sikre at produktet vil blive produceret i henhold til de nøjagtige specifikationer er at bestille et prototype eksemplar.

2.7 PromoX garanterer ikke, at trykte stregkoder som QR-koder kan blive scannet af alle scannings-systemer, medmindre et prototype eksemplar er bestilt og testet før produktionen.

2.8 Ordrer foretaget ved hjælp af Online Designe går direkte ind i produktionen. Ændringer, bemærkninger og eMails kan ikke implementeres, når ordren er bekræftet.

3. PRISER

3.1  PromoX' priser er eksklusive den til enhver tid gældende moms, andre afgifter, told, gebyrer, fragt, ekspeditionsgebyrer eller lign.

4. BETALING

4.1 Betalingsbetingelserne er forudbetaling med mindre andet er fastsat ved udtrykkelig skriftlig aftale.

4.2  Betaler køber ikke købesummen i rette tid, kan PromoX fra forfaldsdagen beregne sig morarenter i overensstemmelse med renteloven.

4.3 Køber er uberettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav vedrørende andre leverancer, og sådan en tilbageholdelse vil være at betragte som væsentlig misligholdelse af aftalen.

4.4 Der kan betales med bankoverførsel, Dankort, Visa, PayPal samt Mastercard. 

5. EJENDOMSFORBEHOLD

5.1 PromoXforbeholder sig ejendomsretten til enhver leverance indtil betaling er sket.

6. LEVERING

6.1  Leveringstiden er normalt 1 dag, ellers angivet omtrentligt og er uforbindende, medmindre andet er særskilt aftalt og skriftligt bekræftet af PromoX.

6.2 PromoX er berettiget til om nødvendigt at forlænge den aftalte leveringstid med indtil 10 dage regnet fra udløbet af den faste leveringstid, forudsat at J & Maya - Danmark inden dette tidspunkt giver køber underretning om forlængelsen. I så fald er køber ikke berettiget til at udøve misligholdelsesbeføjelser førend efter udløbet af den forlængede leveringstid.

6.3 Der ydes 14 dages returret, dog ikke for varer som er tilpasset en bestemt ordre.

6.4 Leveringsstedet er, i mangel af anden særlig angivelse i ordren, adressen på PromoX:

·      PromoX APS 

·      Axel Gruhns Vej 10M

·      8270 Højbjerg

·      Danmark

6.5 Ordrer bliver altid fremstillet i overensstemmelse med layoutet (ordrekode). Enhver ændring i mængde, farver eller andreegenskaber og værdier kræver et nyt layout.

6.6 I tilfælde af at en pakke der ikke kunne leveres af transportøren, på grund af forkert eller manglende oplysninger i leveringsadressen, vil kunderne blive opkrævet en afgift for tilbagelevering og genlevering.

 7. TEGNINGER OG BESKRIVELSER

7.1 Alle tegninger og tekniske dokumenter vedrørende varen eller fremstillingen heraf, som før eller efter aftalens indgåelse overlades til køber, forbliver PromoX' ejendom.

7.2  Uden PromoX' skriftlige samtykke må det nævnte materiale ikke anvendes, kopieres, reproduceres, overgives til eller på anden måde bringes til tredjemands kundskab.

7.3 PromoX har ikke pligt til at udlevere det materiale samt det værktøj, som ligger til grund for fremstillingen af varen. Førnævnte værktøj tilhører PromoX.

8. UNDERSØGELSESPLIGT

8.1 Køber er forpligtet til straks ved modtagelsen af en leverance at foretage fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler.  

9. REKLAMATION

9.1 Køber skal give skriftlig meddelelse om mangler direkte til PromoX uden ugrundet ophold efter, at manglen er opdaget eller burde have været opdaget. Dette gælder ligeledes ved reklamation over mængdedifference. Meddelelsen skal indeholde en specifikation af manglen.

9.2 Såfremt køber ikke underretter PromoX om en mangel inden for de angivne frister, mister køber sin ret til at fremsætte krav i anledning af manglen.

9.3 I tilfælde af reklamation er køber ikke berettiget til at disponere over det leverede eller returnere dette til PromoX uden PromoX' skriftlige godkendelse. Har køber reklameret over varen, og det viser sig, at der ikke foreligger en mangel, som PromoX bærer ansvaret for, har PromoX ret til godtgørelse for det arbejde og de omkostninger, reklamationen har påført PromoX.

9.4  Reklamation vedrørende angivelse på fakturaer må fremsendes skriftligt inden 5 dage efter fakturaens modtagelse.

9.5 Farvenuancer, skriftstørrelse og grafiske proportioner kan variere i forhold til det man ser på computerskærmen. PromoX forbeholder sig ret til at ændre skriftstørrelse og grafiske proportioner uden forudgående varsel til kunden. Reklamation på grund af farvenuancer, skriftstørrelse og grafiske proportioner er begrænset til de tilfælde hvor et prototype eksemplar var bestilt før produktion start.

9.6 Hvis levering bliver aflyst på grund af force major, vil PromoX gøre sit bedste for at kompensere ordren. Vi vil imidlertid ikke give bindende tilsagn om kompensation.

10. ANSVAR

10.1 PromoX' ansvar for mangler er begrænset til omlevering eller afhjælpning.

10.2 PromoX' ansvar omfatter ikke mangler opstået i materiale, som er tilvejebragt af køber, eller i varer, der er foreskrevet eller specificeret af denne.

10.3 PromoX indestår på ingen måde for, at varer foreskrevet eller specificeret af køber ikke krænker tredjemands rettigheder. PromoX forudsætter ligeledes, at køber har indhentet alle relevante tilladelser fra eventuelle rettighedshavere.

10.4 PromoX har intet ansvar for mangler ud over det i dette punkt foreskrevne. Dette gælder ethvert tab, som manglen måtte forårsage, herunder driftstab, tabt arbejdsfortjeneste og andre indirekte tab.

10.5 PromoX påtager sig intet ansvar for, at leverede produkter lovligt må anvendes til påtænkte formål.

11.  LOVVALG OG VÆRNETING

11.1 Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen og rækkevidden af disse salgs- og leveringsbetingelser afgøres ved retten i Århus under anvendelse af dansk ret.