Hvad er værd at tænke over, når du skal bestille tekstilvarer med tryk såsom t-shirts, hoodies, muleposer eller lign?
Vi får dagligt spørgsmål af kunder, der vil høre, hvordan deres logo kommer til at se ud på det færdige produkt, når de bestiller hos PromoX. Og vores svar dertil er, at det afhænger af, hvilken trykmetode der vælges. Det er et irriterende og forvirrende svar, hvis man ikke kender mulighederne - og konsekvenserne af at vælge én trykmetode frem for en anden.
Her er vores ultimative guide til dig, som skal til at bestille tekstilvare med tryk.
Indhold, der kan skjules
Her er de spørgsmål, du bør overveje mens du læser denne blog:
- Hvilket produkt taler vi om og hvor mange skal du bruge?
- Hvad skal trykkes?
- Hvor stort skal trykket være?
- Hvilke farver skal trykket have?
- Hvor skal trykket placeres?
- Har du de rette grafiske filer klar?
1. Hvilket produkt og hvor mange?
Først og fremmest er det relevant at vide, hvilket produkt der skal have tryk og dernæst hvor mange antal. Dette for at kunne give dig det bedst mulige tilbud på netop det du skal bruge.
2. Hvad skal trykkes?
For at vælge den bedste trykmetode er det relevant at vide, hvilke logoer/motiver som skal trykkes. Der kan være stor forskel på, om det er et simpelt firmalogo som skal trykkes eller om der er tale om et mere kompliceret motiv med små detaljer.
3. Hvor stort skal trykket være?
Det er vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser ift. trykkets størrelse. Mål evt. op på et lignende produkt for at få en fornemmelse af den korrekte størrelse af trykket.
4. Hvilke farver skal trykket have?
Farver er ikke bare farver. Det er derfor vigtigt, at vi får den præcise farvekode af dig, hvis du ønsker et specifikt design. Samtidig er det væsentligt ift. tilbudsgivning at vide, hvorvidt der er tale om et 1-farvet tryk eller flerfarvet. I den grafiske branche bruges Pantone-farver til præcist at definere farver. En fordel ved Pantone-farver er, at nuancerne er entydige. Hver farve har sit eget Pantone-nummer, som vi anvender i produktionen for at blande farverne korrekt.
5. Hvor skal trykket placeres?
Der findes flere muligheder for placering af tryk. På langt de fleste tekstilvarer er der nogle standardplaceringer såsom; front, bagside, venstre/højre bryst eller venstre/højre ærme. Det er muligt med tryk på flere placeringer.
6. Har du de rette grafiske filer klar?
Det ideelle filformat til de fleste trykmetoder er en vektor-fil. Vektorgrafik gør det muligt at skalere grafikken ubegrænset uden at miste kvalitet, i modsætning til pixelgrafik.
Vi modtager alle vektorformater inkl. ai eller pdf.